Første uge i Nuuk og tur rundt i byen

Første arbejdsuge er netop gået og jeg er vild med det!

Det grønlandske folk er sådan et dejligt folkefærd og de har bestemt ikke travlt. Det er både godt og skidt, men i bund og grund er jeg vild med det!

Min første uge som fysioterapeut på Dronning Ingrids Hospital, DIH er gået med introduktion, oplæring og igangsætning af de opgaver jeg skal foretage mig. Det er super fedt at man som fysioterapeut skal varetage alle områder. Vi er ikke specialiserede, hvilket betyder at man godt kan gå fra en patient med en kæmpe stor hjerneblødning, til en patient med en ny hofte, til en patient med behov for rygtræning til en tur på børneafdelingen og sørge for genoptræning af de indlagte børn her. Det er virkelig alsidigt og vi arbejder alle sammen rigtig godt sammen. Min første uge har været virkelig lærerig, fordi der er mange ting jeg lige skal sætte mig ind i, hvilke procedurer der er til det ene og hvilke der er til noget andet. Men jeg er stille og roligt kommet i gang med mit arbejde og jeg elsker det!

Det er svært at være et sted hvor folk er to-sprogede, og derfor har vi tilknyttet tolke som oversætter for os hvis patienterne ikke forstår eller taler dansk. Det er både rigtig spændende, men også svært for jeg ved ikke hvor meget information der går tabt i oversættelsen. Min tolke kollega fortalte mig, at det var nemmere for ham at jeg lavede lange sætninger, for så var der ord for de ting jeg ville fortælle. I stedet for at lave en kort sætning, hvor han var nødt til at oversætte ordret og det kunne nemmere misforstås. Jeg kan godt finde på at sige ting som: "Vil du ikke godt sørge for" eller sådan noget lignende, så det skal jeg vænne mig til at lade være med, fordi det godt kan misforstås. Men på den anden side, så kan kropssprog virkelig noget!

Så selvom man er med til en apopleksi vurdering hvor der kun bliver talt grønlandsk, så forstår jeg alligevel hvad der sker, men ikke hvad patienten oplever. Det er spændende og jeg har besluttet mig for at jeg vil lære sproget. Jeg kommer nok ikke til at tale sproget, men jeg er overbevidst om, at jeg skal lære små fraser så jeg nemmere kan begå mig på sygehuset. Jeg er startet med at få en af mine patienter der taler dansk, til at tælle på grønlandsk når vi træner, for så kan jeg øve mit sprog mens hun træner - win win!

Min weekend står på indkøb, gåture rundt i byen mens der er lyst og forhåbentlig træning!

Første tur rundt i byen starter lige nedenfor min lejlighed og hvilket syn! Lige udenfor vinduet!

Der er så smukt her! Tjek lige den store isklump der ligger på "stranden" med havet og bjerge i baggrunden! Hvilket syn - jeg er vild med det!

Mit første grønlandske ord: Ajunngilaq - hvilket betyder ret mange ting egentlig. Som både kan betyde okay, det er fint, alt okay, det går nok og så videre. De har bare ét ord for det, hvor vi i DK godt kan sige det på alle de andre måder også.

Så ajunngilaq - nu vil jeg ud i det friske vejr endnu en gang!